Astrid Lindgren saves the cat

Indledning og tema

I vores artikel om den gode indledning kom vi med nogle fifs til, hvordan du effektivt sætter en krog i dine læsere fra start af.  Det kunne f.eks. være ved at hoppe direkte ind i et spændende stykke handling; ved at give en teaser på den tone og stil, som læserne kan forvente og ved at skabe en undren eller nysgerrighed.

Men vi er faktisk slet ikke færdige med indledningen endnu! Der er nemlig et endnu vigtigt element, vi lige skal have kigget på, og det er bogens tema. Det kan godt virke som noget af en mundfuld, men hvis vi spørger de kloge hoveder på forlagene og skriveskolerne, så bør en bogs indledning faktisk også præsentere os for tekstens tema.

Her vil vi benytte lejligheden til også at præsentere dig for en af de mange plottekniske værker, der kan være til støtte og inspiration, når du skal i gang med at strukturere din tekst, nemlig Save the cat.

Save the cat – og kom godt fra start

Det er ikke kun i litteraturens verden, man er optaget af forholdet mellem indledning og tema. Det gælder for alle, der ønsker at fortælle en god historie på en fængende facon, og især filmskabere lader til at have været optaget af at sætte fortællingen på formel.

En moderne klassiker, når vi taler om fortælleformler, er bogen ”Save the cat!” fra 2005 af den amerikanske manuskriptforfatter Blake Snyder. I 15 på hinanden følgende punkter – et såkaldt Beat Sheet – gennemgår Snyder de elementer, han mener, bør være til stede i ethvert manuskript for at sikre både sammenhæng og succes.

I en udgave fra 2018, ”Save the cat! Writes a novel”, konverterer forfatteren Jessica Brody Snyders filmformel til det litterære arbejde. Hun beholder de 15 punkter og meget af deres indhold, men hvor Snyder placerer den tematiske præmis inden for de første 5 sider i et filmmanus, taler Brody om, at temaet skal præsenteres inden for de første 5 procent af bogen længde. Både Brody og Snyder har altså den tematiske præcis prominent placeret helt oppe i front, og i Brodys udgave lyder forskriften således:

Beat #2: Theme Stated (5%)
This is where a statement is made by a character (typically not the hero) that
hints at what the hero’s arc will be (that is, what the hero must learn/discover
before the end of the book). This can also be referred to as a “life lesson.”

Scenen sættes for Ronja Røverdatter

Det er svært at argumentere imod, at den store, svenske forfatter, Astrid Lindgren, om nogen vidste, hvordan man fortæller en god historie. Så lad os se nærmere på, om ikke også Lindgren har øje for den tematiske præcis allerede på de indledende sider af den eventyrlige roman om Ronja Røverdatter fra 1981.

Vi kommer ind i historien den nat, Ronja bliver født: Den nat Ronja blev født, rasede tordenen over bjergene. Allerede i allerførste sætning kobler Lindgren Ronjas fødsel til det dramatiske tordenvejr; til elementernes rasen og den vilde natur. Det skaber nogle forventninger til vores hovedkarakter, Ronja. Og det er ikke et stille og forsagt gemyt, der lægges op til.

Hvis vi ser igen på Brodys formulering, så står der, at This is where a statement is made by a character (typically not the hero) that hints at what the hero’s arc will be.

Vores helt, Ronja, er i sagens natur alt for lille til selv at komme med signifikante udtalelser, men det er hendes far, Mattis, heldigvis ikke, og ud fra dem forstår vi, hvad det er for en tradition, den lille Ronja er født ind i.

Der har du den ny røverhøvding, som du har snakket om så længe, siger han bl.a. til røvertypen Skalde-Per. Det forventes altså, at Ronja skal gå i sin fars fodspor, at hun skal være leder af en røverbande, når hun engang er blevet gammel nok.

Lidt efter falder samtalen på den rivaliserende røverbande, Borkarøverne: Borka kommer til at ærgre sig ihjel […] Han kan sidde der i sin elendige røverhule og skære tænder af misundelse, kan han, siger Mattis og fortsætter: Mig bekendt er det ikke lykkedes Borka at lave en unge, og det ser heller ikke ud til at ville ske.

Astrid Lindgren saves the cat

Det, Astrid Lindgren så elegant gør her, er at fremsætte en række påstande, der alle som en tilbagevises i den fortælling om Ronja Røverdatter, som først lige er begyndt. 

For Ronja vil ikke være røverhøvding. Hun vil ikke tage fra andre uden at spørge først. Borka kommer heller ikke til at sidde i sin røverhule og ærgre sig. Samme nat, som Ronja bliver født, flænges Mattisborgen af et vældigt lyn, der efterlader den i to halvdele med en dyb afgrund imellem. Borkarøverne flytter ind i den ene del af borgen – og for at det ikke skal være nok, så har Borka faktisk også fået sig en uvejrsunge, nemlig drengen Birk, som oven i købet bliver Ronjas bedste ven.  

Det ved vi selvfølgelig ikke endnu i første kapitel, men scenen er sat for en fortælling, der tematisk kredser om dualiteterne venskab ↔ fjendskab og om enten at følge familiens traditioner og forventninger eller at finde sin egen vej og stå ved egne værdier. Og måske i særdeleshed om at bygge en bro over den symbolske afgrund mellem de to.

Lindgren har altså i høj grad øje at få præsenteret den tematiske præmis i det indledende kapitel af Ronja Røverdatter, hvilket sjovt nok svarer til 5 procent af hele bogen længde.  Det siger sig selv, at hun ikke har siddet med hovedet i hverken Snyders eller Brodys Beat Sheet under skriveprocessen – alligevel ser vi, at pengene passer.

At skrive litteratur ud fra fastlagte formler, kan godt virke en smule dogmatisk og vil heller ikke fungere lige godt i alle genrer. På den anden side kan det være rart med en form for tjekliste at støtte sig til – især hvis du er lidt ny i gamet.  De fleste af os elsker, når narrativet går op. Når vi lukker bogen efter sidste side og oplever tilfredsstillelsen ved at have læst et sammenhængende og velkonstrueret værk.

Det er derfor, du skal sørge for at få præsenteret dit tema fra start af. Gør det helt diskret – og måske først efter, du har skrevet bogen færdig og er helt sikker på, hvad den tematiske præmis er. Dine læsere vil elske det!