Indledninger
De første ord. Anslaget, der skal slå tonen an, gribe læseren og sætte din handling i gang. Det er bestemt ikke let at skrive en indledning, for det er et ret skrøbeligt øjeblik mellem dig og dine læsere.
Det er muligvis det øjeblik, hvor friktionen imellem jer er størst, fordi læserne stadig er ved at finde ud af, om de skal læse med videre.
Og tænk over det, indledningen er bogens elevatortale, den er det salgspitch, som skal lukke aftalen. Dine læsere har så mange muligheder for at blive underholdt, men de sidder med din bog i hånden lige nu. Men hvad kan den? Hvad går de ind til? Skal de investere de mange timer, det tager at læse en bog, i netop din bog?
Det allermest intense og stemningsladede sker klart i de første par sætninger af din indledning, de skal sige zing! Efter dem fortsætter dit indledende afsnit, hvor du stadig skal arbejde med at drage læserne ind, men kan dosere dit zing mere stille og roligt.
Meget er på spil, og det kan godt være rimeligt angstprovokerende. I artiklen her har vi samlet et par eksempler og overvejelser, der kan hjælpe dig på vej frem til den gode indledning.
Den gode indledning skaber en krog, der er stærk nok til med vold og magt at hive læserne med videre ind i historien. En måde at styrke den krog er ved at skabe en undren. Noget som er ubesvaret. Tilbagehold informationer, som vi gerne vil have, pir nysgerrigheden. Hvilket spørgsmål besvarer din bog? Hvad fortæller den? Brug din indledning til at forme en undren hos læserne, der er så stærk, at de længes efter at få svaret.
Start med det spændende
På din bogs første sider har du meget, der skal ridses op. Du skal introducere din karakter, miljø, fortællestil osv. Men sagen er den, at bruger du første del af din indledning til at gå i dybden med at beskrive din karakter og dennes baggrund, kan du risikere at miste dine læsere allerede på side et. Det er selvfølgelig vigtigt, at læserne får de oplysninger, de har brug for at kunne forstå dit værk. Det kan også sagtens være, at du i din skriveproces har brug for at skrive netop denne del ned som det første – og det er helt fint, gør det! Men når det er gjort, så skal du til at klippe og klistre i din tekst. Find et spændende stykke, og start der – midt i en handlingsbid.
Én måde at klippe direkte til handlingen kan være at starte med dialog. Simpelthen lade din læser dumpe direkte ned i en interaktion imellem dine karakterer. Lad dem debattere noget vigtigt, lad dem skændes, være til en jobsamtale, blive forhørt eller lignende.
Hvis du vælger en handlingsbid frem for dialog, så undgå fristelsen til at starte med begyndelsen på en almindelig hverdag. Ikke noget med Søren stod op og tog sig et bad. Prøv med Sørens sidemand talte ivrigt om Roms gemte skatte. Sele-lamperne foroven var netop slukket, og Søren spekulerede på, om svedlugten kom fra ham selv eller den ivrige fortæller på højre flanke.
Øvelsen her er at få læserne til at komme ind i teksten sammen med dig, og så kan handlingen udfolde sig derfra. Men du er nødt til at få dem til at tage første skridt. Derfor – start med det spændende.
Løftet
Din indledning fungerer også som første del af det bånd, der skal etableres imellem dine læsere og teksten. Læserne sidder med spørgsmålet ”Hvorfor skal jeg læse dig?”, og det spørgsmål skal din indledning besvare.
Den første scene skal give et forvarsel om, hvad det er, der skal til at ske, og så skal den også introducere det sprog og den tone, som er i din bog. Har fortællerstemmen humor eller ironisk distance? Så find det frem allerede her. Det samme gælder stemning. Hvad er det for et rum, dine læsere er ved at træde ind i sammen med dig? Er her rart at være?
SINergy Aps er det her? spurgte hun. Butiksekspedienten vendte sig om for at svare, Lone fik et chok – det var ’Unavngiven-mand-der-kyssede-lidt-for-vådt’ fra Europe-koncerten to uger tidligere. Hun sank nervøst og stod fastlåst med den brune pakke i hånden.
er en anden tone end: de tog hinanden i hånden og gik ud i den silende regn eller: lighuset stank af tjære og en fjer dalede langsomt ned på retsmedicinerens hvide træsko.
Din indledning er på den måde en meget kraftig bouillonterning, som hjælper læserne med at forstå, hvordan din bog skal læses. Og forstår læserne din indledning, så er der skabt et bånd, som bliver forstærket, jo længere de kommer ind i værket. Din indledning er dermed stedet, hvor du giver et løfte om, hvad der kan forventes, hvis man træder ind i romanens verden sammen med dig.
Skab en undren
Så er der det med krogen. Den gode indledning skaber en krog, der er stærk nok til med vold og magt at hive læserne med videre ind i historien. En måde at styrke den krog er ved at skabe en undren. Noget som er ubesvaret. Tilbagehold informationer, som vi gerne vil have, pir nysgerrigheden. Hvilket spørgsmål besvarer din bog? Hvad fortæller den? Brug din indledning til at forme en undren hos læserne, der er så stærk, at de længes efter at få svaret.
Som regel har vores karakterer et problem; de skal løse et mysterium, redde deres karriere fra forlis, finde en kæreste eller lignende
Sørg for, at du i indledningen forstærker den følelse, som det problem vækker, og lad os mærke noget, som trækker os med videre. Se på de følgende tre eksempler på indledningssekvenser, som er gode til at hive os ind.
3 eksempler på knivskarpe indledninger fra litteraturen:
- Da Gregor Samsa en morgen vågnede efter urolige drømme, fandt han sig i sengen forvandlet til et kæmpestort kryb.
Franz Kafka, Forvandlingen
Bum – du vågner og er blevet til et insekt. Kafka gør en rigtig vild ting her, skaber et chok. Du kan ikke læse sætningen uden at drives mod at ville læse mere.
- Det er en almindeligt udbredt opfattelse, at en enlig mand med en passende formue må have brug for en hustru.
Jane Austen, Stolthed og fordom
Førend vi overhovedet er kommet i gang, slår Austen tonen an for den primære præmis for hele sin bog. Vi får serveret, lige på og hårdt, hvad det er for et univers, vi træder ind i, og der antydes også en fortæller, som distancerer sig fra udsagnet. Meget stærkt og raffineret.
- ”Hvem har skrevet denne bog? Det er mig, selvfølgelig. Selvom jeg gerne ville overbevise om det modsatte. Lad os i dette øjeblik enes om, at det er en anden, der har skrevet den. En anden kvinde, helt anderledes end mig. Lad os kalde hende Anna.”
Olga Ravn, Mit Arbejde
Du har åbnet en bog med et forfatternavn på forsiden, og nu stiller romanen dig spørgsmålet: Hvem har skrevet mig? For det første lægges der an til en leg med fortællerrollen (et løfte om, hvad romanen bringer mere af) og så er det henvendende. Vi som læsere bliver aktiveret og drives af spørgsmålet – hvem er fortælleren?
Læg også mærke til fortællestemme og tempo hos de tre. Alle tre fortællere har hver sin tydelige stil.
Indrømmet, det er ikke så lidt, der skal tænkes over, når du skal skrive din indledning, men det er godt givet ud. Du har meget på spil her. Skriver du en kedelig begyndelse, får du jo aldrig lov til at vise os alt det vilde, som sker længere inde i bogen. Derfor er det bestemt et par omskrivninger og en lille hovedpine værd. Så tænk over at:
- starte med det spændende
- give læseren et løfte om hvad de kan forvente
- får skabt en undren hos din læser
På den måde er du virkelig godt i gang. Og godt i gang er halvt fuldendt, er det ikke sådan, man siger?
Læs med i Astrid Lindgren saves the cat og få tips til, hvordan du arbejder med din indledning ift. plot og tematisk præmis.
Har du nogle knudepunkter i skriveprocessen, du gerne have tips til? Så skriv en mail til os på hej@detlitteraerevaerksted.dk.